Historie i skolen – hva jeg husker…

Nå hvor jeg er begynt å lese historiebøker intensivt, så slår det meg hvor uvitende jeg er, men også hvor spennende det er!

Uvitende er jeg fordi jeg ikke husker og likevel så har jeg jo et svakt overblikk. Hvor har jeg dette svake overblikket fra? Skolen selvfølgelig!

Det er lite jeg husker av faglig historisk innhold fra tiden i grunnskolen, litt mer fra gymnasiet.

I 1. klasse var vi på leirskole i Nord-Sjælland ved Jægerspris, hvor vi var inne i en steinalder-«dysse». Jeg tror, at jeg trodde at steinalderfolka hadde bodd der inne og at det var mørkt, fuktigt og spennende.

Det som jeg husker allerbest fra grunnskolen var et undervisningsopplegg om Christian den 4., hvor vi fikk se hvordan feil i historiebøker skjedde ved at de skrev av fra hverandre uten å sjekke kildene. Jeg husker ikke innholdet i feilen, men jeg husker det at det oppsto en «løgn» som var blitt til sandhet. Det gjorde dypt inntrykk… Jeg tror jeg gikk i 6. klasse.

Så husker jeg at vi var på lejrskole i 6. klasse på Gotland, hvor vi så muren rundt Visby (et skikkeligt historisk vingesus) og fikk høre om noen massegrave fra 1600-tallet (?), hvor soldatene bare var 160 cm høye. Jeg lærte at man målte på knoglen til skinnebenet for å finne ut deres høyde, og jeg så dem tydelig i graven for mitt indre – sådan hulter til bulter – sovende! Det var intet blod på mitt indre bilde 🙂 Jeg tror at undervisningsopplegget om Christan den 4. var kombinert med turen til Gotland, men er ikke sikker.

Som ca. 10 årig leste jeg en bok på fritiden om 2 barn, som hadde overlevd pesten og som reiste rundt fra det ene tomme huset etter det andre. Og som 12-14-årig leste jeg, ønsket og fikk (riktig rekkefølge, ja) jeg Sven Wernstrøms bokserie «Trællene». Som er en fortelling om de ulike tiders trelle. De ble lest mange ganger etterpå.

Men det svake overblikket, da? – det fikk jeg på skolen regner jeg med… Men jeg husker det ikke – husker ingen historiebøker eller tekster jeg som jeg leste eller annen historieundervisning. Jeg husker annen undervisning i andre fag, men ikke fra historie. Hvorfor?

Kanskje fordi det ikke var min primære interesse, mer nedprioritert enn andre fag? Kanskje fordi det ikke var noe ekstraordinært ved den daglige undervisning? For det ovenstående som jeg husker er jo alle ekstraordinære begivenheter og ikke fra skole-hverdagen.

Men det svake overblikket – det tror jeg stammer fra det, som jeg ikke husker, men som er der likevel – og jeg tror også det er de «knagger», som jeg henger den viten, som jeg leser meg opp på nå.

Egentlig en god tanke 🙂

Takk Hans-Ejler!

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Historieformidling, Historiestudiet

2 responses to “Historie i skolen – hva jeg husker…

  1. Hans-Ejler Frandsen

    Grundskolelæreren skriver:
    En blog er et meget specielt skriftligt medie. Skal man nu skrive et indlæg til glæde for almenheden, eller skal man skrive til bloggens indehaver? Jeg vælger at gøre begge dele, uden dog at gøre det alt for personligt.

    Læseplaner:
    Midt i 1970erne fik de fleste skolefag nye læseplaner i Danmark. De nye læseplaner i historie, geografi og biologi indførte en videnskabeliggørelse af fagene. Det betød især en voldsom ændring af historie og geografi. De to fags videnskabelige metode blev en del af læseplanen, så i historie skulle man lære kildekritik og i geografi kunne man møde emner som byplanlægning og fingerplaner!

    Hanne historieundervisning:
    Hannes dansk- og historielærer var ikke uddannet som historielærer. Men han har altid interesseret sig meget for historie, og så forsøgte han at undervise i faget så godt, som kan nu kunne. Det helt store kursus i kildekritik kom for Hanne i 5. og 6. klasse.
    Dansk-tyske krige i 1800-tallet:
    Læreren havde fundet et hæfte til den nye historieundervisning, hvor eleverne skulle lære om Danmarks krige mod Tyskland i 1848 og 1864 udfra studier af en falden soldats efterladenskaber. Det gik fuldstændig galt, og alle både lærer og elever kedede sig forfærdeligt.
    Kalmarkrigen :
    Christian d. 4. førte krig mod Sverige, den såkaldte Kalmarkrig. Klassen læste om krigen i Palle Laurings Danmarkshistorie og i Politikens Danmarkshistorie, og de to bøger havde hver sin beskrivelse af slaget om Kalmar. Ved hjælp af nogle få letlæselige kilder fra samtiden, kunne eleverne forstå, at Palle Lauring havde brugt sekundære kilder sin fortælling, mens Politiken havde brugt primære kilder. Denne gang lykkedes undervisningen, og læreren havde lyst til at gøre endnu et forsøg:
    Slaget om Gotland under Valdemar Atterdag:
    Læreren har en bog om Slaget om Gotland i 1361. Den er skrevet af en historiker, sandsynligvis til undervisning af historiestuderende på 1. del af studiet, som det hed dengang. Den er en komplet kommenteret kildesamling til emnet. Læreren besluttede at oversætte og forkorte den til et mere børnevenligt sprog, og han lavede derefter på sin skrivemaskine! nærmest et kompendie til 6. klasse med udvagte kilder og masser af ledende spørgsmål, så eleverne nødvendigvisville nå til de rette konklusioner. Det tog mange historietimer, og nogle elever kedede sig uden tvivl en hel del. Men læreren havde brugt et utal af aftener på projektet, så han gav sig ikke, før alle var i mål og havde lært, at Valdemar Atterdags krig om Gotland var den rene nedslagtning af en sagesløs befolkning.

    Afslutning.
    På Hannes skole var det almindeligt at lejrskolen i 6. klasse var større og længere og dyrere end de andre år. I det skoleår var geografi undervisningen præget af Ingomar Stenmark og Sødra Lappland med et stort undervisningemateriale fra Danmarks Radio. Det fyldte så meget i undervisningen, at en elev (Niels Tolnø) fik den opfattelse, at så skulle vi nok til Lappland på lejrskole. Men det var ikke lærerens idé. Han ville have klassen med Gotland og se syn for sagn på museet i Visby og så også lige Villa Villekulla. Det blev en rigtig god lejrskole i en stugby nord for Visby, hvor vi lejede cykler til vores ture rundt på øen. Der var kun en ting, som kiksede lidt: Læreren havde ikke undersøgt, om slaget om Gotland var udstillet på museet. Og på klassens museumsbesøg viste det sig, at næsten alt om slaget om Gotland i 1361 var flyttet til nationalmuseet i Stockholm. Det tog alle elever med godt humør, men læreren syntes, at han havde mistet afslutningen på sit kildekritiske emne i historieundervisningen.

    • Herligt å se mine barndomserindringer fra voksne øyne!

      Så at jeg har fått med meg massegravene ved Visby og høyden på soldatene var jo bra, men jeg ser jo også at det var mye misforstått – spesielt koplingen mellom Chr. IV og Gotland… 🙂 Men jeg ser også hvorfor jeg koplet de to…

      Egentlig så er det jo en tommel opp for både de nye (på 70-tallet) læreplaner/læseplaner at jeg mer enn 35 år etter husker akkurat det i undervisningen, men ikke minst for den engasjerte læreren, som satt om kvelden og lagde de nye undervisningsoppleggene… 🙂

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s