Category Archives: Tuberkulose

Tuberkuloseloven

Tuberkuloseloven eller mer korrekt: «Lov angående særegne foranstaltninger mod Tuberkulose» var en viktig norsk lov i bekjempelsen av tuberkulose. Den innførte grunnlaget for behandling på sanatorier og tuberkulosehjem i årene etter. I loven var det grunnlag for å bruke tvang overfor tuberkuløse mennesker.

Denne loven omfattet alle sykdommer av tuberkuløs opprinnelse, hvis de var i aktivt utbrudd med ”Afsondringer”. Loven fastsetter at legene har innberetningsplikt til ”Sundhedskommissionens Ordfører”, om han kjenner til tubekulosesyke, om noen med tuberkulose er avgått ved døden.

I mindre grad enn Tuberkuloseplakaten går lovteksten i detaljer om hva som skal skje under behandling av tuberkuløse syke mennesker. Loven gir legene lovpålagt makt til å tvangsinnlegge tuberkuløse folk, dog kan de ikke skille ektefolk fra hverandre. Den nestsiste paragrafen handler om hvem som skal betale utgiftene. Loven trådte i kraft den 1. Januar 1901.

Under er selve lovteksten.

Teksten er fra boken: Norge (1908). Norges love: samling af gjældende love af praktisk betydning. Kristiania: Aschehoug. s. 716-719.

8. Mai. Lov angaaende særegne Foranstaltninger mod Tuberkuløse Sygdomme 1

1 Bekjedtgj. 12. Mai i Lovtid. 1ste Afd. Nr. 20 – Se Strl. $ 357 jfr. 339.

$ 1. Under denne Lovs Bestemmelser indgaar alle Sygdomme af tuberkuløs Oprindelse, forsaavidt de er forbudne med Afsondringer, der kan antages at medføre Fare for Sygdommens Udbredelse.

$ 2. Enhver Læge har, første gang han får Bahandling noget Tilfælde af saadan Sygdom, at give Meddelse derom til Sundhedskommissionens Ordfører. Det samme gjælder de Tilfælde, som han allerede har under behandling ved Lovens Ikrafttræden.

Se $ 12.

$ 3. Afgaar den Syge ved Døden, skal den, hvem det efter den almindelige Lovgivning paahviler at gjøre Anmeldelse om Døds-faldet, 1 anmelde dette for den behandlende Læge, som derpaa underretter Sundhedskommisionens Ordfører. Var den Syge ikke under Lægebehandling, sker Anmeldelsen direkte til Sundhedskommisionens Ordfører.2

Ved almindelige Forskrift i Henhold til Lov af 16de Mai 1860 $ 4, jfr. $ 11, kan det bestemmes, at Meddelelse til Sundhedskommissionens Ordfører ogsaa skal ske, naar en Syg forandrer Bopæl, og hvem saadan Meddelsespligt skal paahvile.

Inden hvilken Frist de i denne og foregaaende Paragraf omhandlende Meddelser skal finde sted, fastsættes af Sundhedskommissionen.

1 Se Lov 8 April 1905 Nr. 2 $ 30.   –   2 Se $ 12.

$ 4. Er den Syge under Behandling af Læge, har denne at give Anvisning paa, hvad der ifølge Loven og forøvrigt bør iagttages for at hindre Sygdommens Udbredelse, og paa den Maade, som det enkelte Tilfældes Art eller Forholdene forøvrigt gjør paakrævet, at føre Indseende med, at hans Anvisninger i denne Hendseende efterkommes.

Ser Lægen sig ikke i Stand til at bevirke de nødvendige hygieniske Foranstaltninger iværksatte paa forsvarlig Maade, har han at anmelde dette for Sundhedskommisionens Ordfører med Redegjørelse for de tilstedeværende Mangler.

Lægen er på Forespørgsel af Sundhedskommissionens Ordfører forpligtet til at meddele de fornødne Opplysninger om de ethvert Tilfælde vedrørende hygieniske Forhold.

$ 5. Hvor den Syge ikke behandles af Læge, har Sundhedskommissionens Ordfører enten selv eller ved annen dertil antagen Læge at føre det hygieniske Tilsyn i den udstrrækning, som det enkelte Tilfældes Art og Forholdene forøvrigt gjør paakrævet.

Paa samme Maade har han at overtage det hygieniske Tilsyn, hvor den behandlende Læges Anvisninger ikke efterfølges.

De Bestemmelser, som i Henhold til denne Paragraf fattes af Sundhedskommissionens Ordfører, kan fordres behandlet af Sundhedskommissionen.

$ 6. Finder Sundhedskommissionens Ordfører, at den Syges Forhold eller Forholdene i hans Bolig giver særlig Grund til Fare for Sygdommens Overførelse til andre, har han at fastlægge Sagen for Sundhedskommissionens, som fatter Bestemmelse om, hvilke Forholdsregler der skal træffes.

Dersom den Syge eller hans Omgivelser undlader at følge de af Sundhedskommissionen givne Forskrifter, og det som Følge deraf viser sig umuligt at skaffe den Syge en til Modarbeidelse af Sygdommens Udbredelse nødvendig Pleie, kan Sundhedskommissionen beslutte hans indlæggelse paa Sygehus. Dog maa Adskillelse af Ægte-folk ikke finde Sted, naar de ønsker at være forenede.

Se $ 13.

$ 7. Naar en Syg er afgaaet ved Døden eller forandrer Bopæl, skal deri den Udstrækning, som efter Omstændighederne ansees fornøden, foretages Renselse af de Rum, hvori den Syge har opholdt sig, saavelsom af hans efterladte Gang- og Sengklæder.

Vedkommende Rum maa ikke overlades noegen til Beboelse, før saadan Renselse er foretagen.

$ 8. Gang- og sengklæder, der er benyttede af en Syg, maa ikke overlades andre til Eiendom eller Brug, før de er rensede paa saadan Maade, som efter Omstændighederne ansees fornøden.

De nærmere Regler om den i denne og foregaaende Paragraf omhandlende Renselse fastsættes af Sundhedskommissionen.

$9. Personer, der lider af saadan Sygdom som i dennne Lov omhandlet, maa ikke af Fattigvæsenet bortsættes i privat Forpleining uden Sundhedskommissionens Tilladelse. Fattige, lidende af saadan Sygdom, maa ikke lægges i Lægd.

Uden Sundhedskommissionens Tillatelse maa ingen af Fattigvæsenet bortsættes til nogen, inden hvis Husstand saadan Sygdom forekommer.

$ 10. Personer, der lider af saadan Sygdom som i denne Lov omhandlet, kan, naar det viser sig umuligt paa anden Maade at fjerne Fare for Sygdommens Udbredelse, af Sundhedskommissionen forbydes at tage Tjeneste som Ammer eller Barnepiger.

Sundhedskommissionen kan forbyde, at Melk afhændes fra Steder, hvor Personer, der lider af saadan Sygdom som i denne Lov omhandlet, deltager i Røgt og Stel af Kjørene eller i Melkens Behandling, naar særlig Fare for Smittes Udbredelse gjennem Melken kan antages at være forhaanden.

$ 11. Kongen eller den, han dertil bemyndiger, kan til Forebyggelse af i de i nærværende Lov omhandlede Sygdommes Udbredelse, efterat Sundhedskommissionernes Udtalelser er innhentede, fastsætte almindelige Bestemmelser for:

  1. Værksteder, Fabriker, Kontorer, Butiker og andre lukkede Rum, hvori andre end de til Husstanden hørende Personer samtidig og stadig har Arbeide;
  2. Hoteller, Sanatorier og private Boliger, hvis Indehavere gjør sig en Næringsvei af at modtage Fremmede i Logis;
  3. Forsamlingslokaler, saasom Kirker, Skoler,1 Rets- og Aktions-lokaler, Theatre, Dansehuse, Konsert- og Foreningeslokaler og lignende;
  4. Andre Slags Fællesrum, for hvis Vedkommende særlige Forhold gjør seg gjældende, saasom Fængsler, Sindsygeasyler og andre Sygehuse, Skibskahytter og Lugarer, Jernbanevogne, Kaserner, Rorboder og lignende

1 Se Lov 26 Juni 1889 Nr. 1 $ 13

$ 12. Kongen eller den, han dertil bemyndiger, udfærdiger de nærmere Regeler om Anmeldelses- og Meddelsespligtens Ordning og om, hvilke Indberetninger Meddelser Sundhedskommissionernes Ordførere og de behandlende Læger skal afgive.

De fornødne almindelige Anvisninger til Lovens Gjennemførelse gives af Medicinalstyrelsen, der også har at yde Sundhedskommissionerne og Lægerne Bistand og Raad med Hensyn til de Forholdsregler, som i forekommende Tilfælde bør tages.

$ 13. Sundhedskommissionernes Ordførere og de af dem antagne Læger har paa Reiser, som foranlediges ved denne Lov, almindelig Skyds- og Kostholdsgodtgjørlese.1 Skydsgodtgjørelsen udredes af Statskassen, Kostholdsgodtgjørelsen af vedkommende Amts- eller Bykasse.

Udgifterne ved Ubemidledes Indlæggelse paa Sygehus og Forpleining udenfor Hjemmet i Henhold til $ 6 udredes ligeledes af vedkommende Amts- og Bykasse, dog saaledes, at Statskassen godtgjør 4/10 deraf. Ved beslutning af Amtstinget kan indtil en Halv-part af Amtets Udgifter overføres paa det Herred, hvor den Syge hører hjemme.

De nødvendiige Desinfektionsmidler bekostes af vedkommende Amts- og Bykasse. Dog har Sanatorie-Eiere og andre, der for Betaling modtager Syge, selv bære Udgifterne herved.

1 Se Lov 10 Juli 1894 Nr. 2.

$ 15. Denne Lov træder i Kraft den 1ste Januar 1901.

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Filed under 1900-tallet, Medisinsk historie, Norsk historie, Sosialhistorie, Tuberkulose